Snyd tyven med havelamper

30 marts 2021 Lotte Hindsberg

Noget af det en tyv kigger på, hvis han planlægger et indbrud er, om han kan arbejde i ro og mag eller om risikoen for at blive opdaget er så stor, at det ikke er risikoen værd. Det er markant nemmere at blive opdaget når det er lyst, end når det er mørk og derfor er det en god ide at sætte havelamper op strategiske steder, så din bolig bliver oplyst og det bliver svært for tyven. 

Et af de steder der er godt at have en eller flere havelamper er ved jeres boligs forskellige døre. Det har den ekstra fordel at det er nemmere at finde låsen, hvis man kommer hjem når det er mørkt. Det kan også være betryggende at komme hjem til et hus, hvor der er lys frem for et hvor der er helt mørkt.

Oplys haven med havelamper

Med oplysning af haven menes selvfølgelig ikke at det skal oplyses som et andet Tivoli, men steder hvor det giver mening eller hvor det kan fremhæve et ekstra smukt træ eller busk i haven. Det er samtidig en god måde at få glæde af haven i de lange vintermåneder, hvor det kan være svært at komme i haven.

Steder hvor du med fordel også kan sætte en havelampe er ved postkassen og ved garagen. Har du flere indgange, kan du også med fordel sætte lys ved den indgang du ønsker gæster og andre skal benytte. 

Når du skal vælge lamper er det vigtigt at du vælger lamper der kan tåle at stå udenfor. Derudover er det vigtigt at du ikke trækker strøm til lamperne fra el som er indendørs. Har du ikke udendørs strøm bør du kontakte din lokale elektriker og sikre at du har den nødvendige strøm. Alternativ kan du vælge havelamper, der køre på solceller eller på batterier.

Flere Nyheder